Spring til indhold

Velkommen til, det er mig, der er Jeanette

Jeg elsker natur, leg og bevægelse. Både det vi konstruerer som rådgivere og leverandører, og det som vi selv finder på af bevægelse udenfor, i skov og på strand.

Som landskabsarkitekt og rådgiver – med mange års erfaring fra leverandørleddet i legepladsbranchen også – skaber jeg værdi i spændingsfeltet mellem ”Leg og Landskab”, ”Rådgiver og Entreprenør” og ”Bygherre og Legepladsleverandør.

Jeg løser opgaver, hvor det bliver min superpower, at jeg både er dybt fagligt forankret, god til det relationelle, har forståelse og respekt for alle parter, er positiv og løfter energien – samt har fødderne solidt plantet i jorden.

Med bred erfaring og en bundsolid praktisk tilgang har jeg en særlig evne til at hive de gode ideer helt ned på jorden og gøre dem bygbare – din fordel under projektering

Har I travlt? Vil I gerne nå hurtigere i mål?

Hvad så med en flexibel ressource, der kan lette hverdagen i travle perioder – en buffer-ressource, der hyres ind til det enkelte projekt?

Jeg kommer med kreative idéer og praktiske løsninger – altid – og så hjælper jeg med helt konkrete ting, der er nødvendige – men for nogen også kedelige. Jeg tager mig af det – og så kan I koncentrere jer om sagsansvaret og alt det andet, der også skal have opmærksomhed, når der er travlt. 

Brug for en ‘medarbejder’ med erfaring - der nemt kan hjælpe - men også hurtigt kan sendes hjem igen?

Det er lige mig!

Legende Landskabsarkitekt - heeelt nede på jorden

Jeg er født på landet – så der kommer kærligheden for naturen fra.

Jeg har altid danset og spillet musik – og derfra har det kreative, det musiske og følelsen af frihed fulgt mig.

Som barn elskede jeg at få beskidte hænder – og jeg fiksede altid alt muligt med min far og brødre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er grunden til, at jeg i min tilgang altid er praktisk og jordbundet – og derfor jeg er god til at forstå og samarbejde med alle faggrupper – herunder med stor respekt for de udførende: håndværkeren, entreprenøren og alle de andre praktikere.

Selvom jeg er uddannet Landskabsarkitekt og har arbejdet som det i mange år – så har jeg alligevel aldrig følt mig specielt “akademisk”. Og det er helt klart en fordel.

Med min praktiske forståelse har jeg altid været skide god til selve håndværket i projektering, kotering, dialog omkring de detaljer, der gør at de ”fine konkurrence idéer” er mulige at udføre i den virkelige verden.

 

Jeg er sådan en der bygger bro – fra natur til leg – fra én faggruppe til en anden faggruppe – fra projektleder til håndværker – fra idé til virkelighed.

Den legende hjerne & Den legende krop

I GroovyBusiness forener jeg mine to verdener: Landskabsarkitekten og Groove facilitatoren.

For dig betyder det, at du møder et legende, dansende menneske med en skarp intuition og en kæmpe kærlighed til naturen.

Tag endelig fat i mig, hvis du sidder med et projekt, hvor du mangler en skarp sparringspartner med en legende hjerne og et altid positivt sind.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Jeanette

Vil du have genvejen til den vildeste lykke- og frihedsfølelse?

Så tag med mig ud - og dans

Bevægelse og musik hæver kreativiteten – og samarbejdsevnen.

Jeg er certificeret Groove facilitator, som er en danseform hvor legen, det intuitive og følelsen af grounding og fællesskab, er bærende. En verden hvor tilgangen er, at man ikke kan gøre det forkert og derfor bevarer nysgerrigheden på at finde sin egen måde at danse simple trin, herunder lege med attitude, stilarter og stemninger.

Da groove egner sig perfekt til naturen medbringer jeg naturligvis professionelt SilentDisco grej.

Groove er også for den professionelle – og er helt igennem genialt, når kreativiteten skal genstartes og koncentrationen begynder at halte under fx. en faglig temadag.